Idrætsforeningen SOR har navn efter byen Sorø, som er opført på øen Soer. Sor ø blev med tiden til Sorø.

Foreningen blev stiftet den 16. juni 1927, og kom til at hedde Gymnastikforeningen SOR. I starten var det kun karlfolk over 30 år, der havde adgang til foreningen. Det ville kvinderne dog ikke finde sig i, så allerede i 1928 blev der oprettet et kvindehold under ledelse af frk. Menze fra Pedersborg.

Senere blev aldersgrænsen for medlemskab sat ned til 25 år. Samtidig blev det besluttet, at gifte folk også kunne få lov til at være med, selvom de ikke opfyldte alderskravet. Kvinderne skulle i øvrigt bære sorte strømper.

Siden da har foreningen undergået store forandringer - den har i dag et bredt udbud af forskellige sportsgrene og har derfor ændret navn til Idrætsforeningen SOR. Foreningen optager alle aldersgrupper, lige fra børnene kan gå og til, at alder eller helbred sætter en stopper for ens lyst eller evne til at motionere.

Gymnastikken er stadig hovedsportsgrenen, men nye og spændende sportsformer holder deres indtog. SOR er en forening, som vægter det sociale samvær højt. Det skal være sjovt at gå til sport. Der skal være plads til hygge og kammeratligt samvær, samtidig med, at man får sin motion.


  Medlemskab   Information omkring medlemskab, kontingent og årsmærker.
  Bestyrelsen   Præsentation af bestyrelsen.
  Vedtægter    Vedtægter for foreningen.
  Forslag til ændrede vedtægter    Reviderede vedtægter til afstemning på generalforsamlingen den 25. marts.